Efter eksplosion: Politiet afspærrer område

Foto: Presse-fotos.dk

Torsdag morgen er bogstaveligt talt startet med et brag på Fyn, da en eksplosion har fundet sted.

Torsdag morgen har Fyns Politi været nødsaget til at afspærre en vej i Odense, da en eksplosion har fundet sted.

Der er tale om Vilhelm Kyhns Vej i Odense M, hvor Fyns Politi torsdag morgen fik en anmeldelse om en eksplosion i et hus. 

Læs også

Advarer mod populært trick: Opbevarer du avocado på denne måde, kan du blive meget syg

- De foreløbige undersøgelse tyder på, at braget skyldes en sprængning af noget kraftigt fyrværkeri, udtaler vagtchef ved Fyns Politi Sten Nyland i en pressemeddelelse.

Der er ingen tilskadekomne, og det har heller ikke været nødvendigt at evakuere nogle personer fra området i forbindelse med eksplosionen.

- Det er vores vurdering, at der er tale om en isoleret hændelse og der er derfor ingen grund til at beboerne her i området eller andre steder skal være utrygge eller bekymrede, udtaler Sten Nyland.

Vejen er spærret helt af, og politiet er massivt til stede for at undersøge de nærmere omstændigheder.

Fyns Politi modtog anmeldelsen klokken 06.15, men kunne faktisk også selv høre det inde på politigården, hvor torsdagens morgenmønstring var i gang.

- Eksplosionen var så høj, at vi kunne høre den inde på politigården, da vi står og mønstre op derinde, siger indsatsleder ved Fyns Politi Morten Ebersbach til TV 2 Fyn.

Læs også

DMI melder ud: Stort vejrskifte på vej

 

Dagens Gossip