Efter ransagning af flere adresser: Nu udtaler politiet sig før tid i Emilie Meng-sagen

K P

402 uger siden

|

26/10/2016
112
Der skulle være holdt et pressemøde om politiets arbejde på flere adresser i Korsør fredag, men nu vælger ordensmagten at udtale sig om sagen før ellers planlagt.

Dagens topnyheder

Retten i Næstved besluttede onsdag, at politiet skal udlevere oplysninger om deres ransagning af visse ejendomme på Tårnborgvej i Korsør til pressen.

Gennemgangen af ejendommene skete mandag denne uge og i forbindelse med den meget omtalte sag om pigen Emilie Meng, der forsvandt sporløst den 10. juli i år efter en bytur med nogle veninder. 

Ransagningerne var fuldt ud lovlige, men medfører en automatisk mistænkeliggørelse af de borgere, der bor på de ransagede adresser.

Derfor har flere mediet ønsket yderligere viden om, hvem de mistænkte var, og hvad politiets indsats ellers drejede sig om - og den viden skal de have, slog retten dermed fast i dag. 

Planen var fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis side at udlevere flere oplysninger til den samlede presse fredag, men efter at ordensmagten har givet aktindsigt til Ritzau, TV2 og BT, er rygterne begyndt at florere om blandt andre de mistænkte i sagen.

Derfor udtaler politiet sig nu i sagen før tid, for at mane rygterne til jorden:

- Efter vores omfattende ransagninger på flere adresser på Tårnborgvej i Korsør i mandags, er det politiets klare opfattelse, at der ikke længere er grundlag for at opretholde mistanken mod beboerne i de ransagede huse, siger politiinspektør Kim Kliver. 

Han uddyber desuden:

- Som vi fortalte i mandags, var disse ransagninger endnu en reaktion på oplysninger om råb og lyde fra en muligt indespærret person. Men vi kan altså slå fast, at der intet blev fundet af interesse i forhold til Emilie Mengs forsvinden på adresserne på Tårnborgvej. Derfor henstiller vi til, at der tages hensyn til beboerne på de ransagede adresser, lyder opfordringen fra Kim Kliver.