Forældrene til Maddie McCann afslører hjerteskærende juletradition

Ane Sørensen

361 uger siden

|

26/12/2017
112
Foto: Privat
Foto: Privat
Madeleine McCanns forældre Gerry og Kate McCann har sendt en hilsen ud i forbindelse med deres 11. jul uden den forsvundne datter.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

- Julen er en vanskelig tid. Som den er for mange mennesker. Venskab, solidaritet og varme ønsker rækker langt i forhold til at give os styrken til at komme igennem og få det bedst mulige ud af situationen.

Sådan lyder det i en bevægende hilsen, som Madeleine McCanns forældre Kate og Gerry McCann har delt på Facebook i anledning af julen.

Det skriver britiske The Sun.

Parret henvender sig også direkte til deres støtter og takker dem for den opbakning, de har mødt igennem det år, der snart er forbi:

- Fra hele vores familie. Et meget stort tak. Vi vil aldrig opgive Madeleine. Med mange gode ønsker for et lykkeligt og fredfyldt 2018, lyder det fra Gerry og Kate McCann.

Kate McCann afslørede forleden i et følelsesladet indlæg i The Telegraph, hvordan hun stadig har sin ældste datter i tankerne, når hun fejrer julen med sine børn.

Det er nemlig en tradition i McCann-familien, at man køber en julestrømpe, hvor man gemmer små pakker til de yngste familiemedlemmer.

Selvom det er 10 år siden, at Madeleine McCann forsvandt, køber Kate McCann stadig gaver til sin forsvundne datter:

- Hun ville være teenager nu, så jeg prøver altid at vælge noget, som ville passe hende og glæde hende, uanset hvilken alder hun har, når hun får mulighed for at åbne dem.

- Loftet er fyldt med gaver, jeg har købt til Madeleine, og også hendes garderobe. 

I indlægger lovpriser Kate McCann de frivillige, som har hjulpet med at lede efter hendes datter. Hun beskriver dem som oprigtige, omsorgsfulde mennesker, der har hjulpet hende og familien gennem de vanskelige år efter Madeleine forsvandt i 2007.

Selvom tusindvis af mennesker hævder at have set Madeleine McCann siden hun forsvandt, er det endnu ikke lykkedes politiet at finde den forsvundne pige. 

Treårige Madeleine McCann forsvandt den 3. maj 2007, da hun var på ferie i Praia da Luz i Portugal med sin familie. Kate og Gerry McCann sad og spiste på en tapasrestaurant omkring 100 meter fra ferielejligheden, hvor deres tre børn lå og sov.

Senere opdagede de, at deres ældste datter ikke længere var i ferielejligheden. Siden har både portugisisk og britisk politi søgt efter Madeleine McCann, men ind til videre uden held.

Vigtigt nyt spor i Maddie-sagen bringer efterforskere til Østeuropa