Forfærdelig tragedie: 75-årig kvinde fundet død

Skrevet af Nicolai Busekist

14/01/2023
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
En 75-årig kvinde har lørdag mistet livet i forbindelse med en brand, der opstod i et skur i Kruså.

Dagens topnyheder

Lørdag opstod der en brand i et skur i Kruså. Syd- og Sønderjyllands Politi ved endnu ikke, hvad der ligger til grund for branden, som endte med at koste en 75-årig kvinde livet.

Ifølge Ritzau fandt branden sted i et skur, der ligger i tilknytning til et hus på Padborgvej i Kruså.

Sune Loklindt, der er vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, fortæller til Ritzau, at den afdøde kvinde blev fundet i et brændt vaskeskur.

Informationen er sparsom, hvorfor det ikke vides, hvad der konkret har kostet kvinden livet. Det eneste, der er meldt ud af Syd- og Sønderjyllands Politi er, at den 75-årige kvinde er død i forbindelse med branden.

Desuden fortæller Sune Loklindt, at man ikke ved, hvordan branden er opstået i det skur, hvor den afdøde kvinde blev fundet.

"Der har været brand i et skur i tilknytning til huset. Men hvordan branden er opstået, er uklart," siger han til Ritzau.

Derfor er næste skridt i sagen for Syd- og Sønderjyllands Politi at finde ud af, hvad der har forårsaget, at branden er brudt ud.

Overfor Ritzau bekræfter Sune Loklindt dog, at man ikke har nogen mistanke om, at der skulle være tale om en påsat brand. Derfor er formodningen, at der intet kriminelt ligger bag den 75-årige kvindes død.

Christian Hildebrandt, indsatsleder ved Brand & Redning Sønderjylland, fortæller til JydskeVestkysten, at de blev kaldt ud til stedet kl. 08.15, hvor man ser en tilbygning, der brænder, hvorfor et røgdykkerhold sendes ind.

"Da vi kommer derned, kan vi se, at det er en tilbygning til huset, der brænder," fortæller han.

"Et røgdykkerhold bliver indsat til eftersøgning og begrænsning af branden, og da finder man en person, som desværre er afgået ved døden."

Den afdøde kvindes pårørende er blevet underrettet om dødsfaldet, skriver nyhedsbureauet Ritzau.