Det var ved at gå grueligt galt, da en fremmed og sindsforvirrede kvinde skubbede en 5-årig pige ned på skinnerne, da et tog var på vej.
Lige nu læser andre
En 20-årig amerikansk kvinde er blevet sigtet for mordforsøg, da kvinden forsøgte at skubbe en 5-årig pige ned på skinnerne, imens et tog kom kørende mod stationen i New Jersey, USA.
Politiet nåede heldigvis at gribe ind, da en politibetjent var blevet tilkaldt, da kvinden havde opført sig mistænkeligt.
Den 20-årige kvinde ved navn Autumn Matacchiera har ingen relation til den 5-årige pige, der stod på perronnen sammen med sin mor og morens veninde, skriver nj.com.
Øjenvidner så hvordan betjente nærmede sig den 20-årige kvinde, der pludselig greb pigen og smed hende på skinnerne. En betjent sprang derefter på sporet, og signalerede at toget skulle stoppe, imens andre betjente nedlagde den 20-årige kvinde.
Læs også
Pigen måtte på skadestuen, da hun havde fået en del knubs og en stor flænge henover ansigtet.
Moren til den 20-årige kvinde er dybt ulykkelig over hændelsen, som hun mener skylder datterens lange historie med psykisk sygdom.
– Som forældre er vi lykkelige for at hun (pigen, red.) er okay. Vores datter er ikke kriminel, men hun lider af forskellige sindslidelser, hvilket er et løbende problem for hende, siger hendes mor Laura Matacchiera til nj.com.
Datteren er nu anholdt, inden hun kan stilles for en dommer.
Herhjemme er DSB også i vælten i dag, da togpassagerer ikke længere kan bruge deres iphones til at købe billetter med på farten.