Groft overfald: Mand knivstukket af cykeltyve

Skrevet af Mathias Busekist

13/10/2020
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
De to teenagedrenge på henholdsvis 17 og 18 år, bliver forlangt varetægtsfængslet.

Dagens topnyheder

Politiet har sigtet to for vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter. De stak blandt andet den 35-årige i bagdelen under overfaldet. Overfaldet fandt sted ved indkøbscenteret Sildebroen i Frederikssund.

Det skriver Ekstra Bladet, der har fået det bekræftet af Nordsjællands Politi.

”Den 35-årige ser nogle unge, der har hans cykel. Han henvender sig og starter en dialog med dem. Det ender med, at den 35-årige ikke længere vil snakke, og han siger derfor, at han ringer til politiet. Han vender ryggen til, og så sker overfaldet,” siger efterforskningsleder ved Nordsjællands Politi, Henrik Sejer, til Ekstra Bladet.

Udover at blive sparket og slået, så har en tur på hospitalet vist, at han også blev stukket i bagdelen.

Han har på intet tidspunkt været i livsfare.

De to unge, der står bag overfaldet, er begge kendt af politiet. Der var også flere vidner, og anholdelsen skete derfor hurtigt.