Hemmeligt sexrum blev brugt til at misbruge børn på asylcenter

Skrevet af Kirstine Petersen

02/11/2016
Chefen på et af Langeland Kommunes asylcentre har bevidst tilbageholdt oplysninger om sexmisbrug af mindreårige.

Dagens topnyheder

Først skulle Børnecenter Tullebølle asylcenter lukkes på grund af uroligheder på centeret, så kom det frem, at ansatte på Langeland Kommunens asylcentre er anklaget for at misbruge unge asylansøgere seksuelt, og nu ruller c yderligere ud af skabene:

Ifølge EkstraBladet, der har sine oplysninger via Radio24syv, er der ligeledes foregået et seksuelt misbrug af mindre børn i et særligt indrettet rum på asylcenteret Præstekærgaard ved Faaborg:

- Der var blevet fundet et loftrum på Præstekærgaard, hvor der havde været mere end doktorlege. Rummet skulle være blevet spærret af. Mistanken gik på, at de ældre børn havde udnyttet de yngste seksuelt, fortæller en anonym kilde fra Langeland Kommune til Radio24syv. Oplysninger kan dermed ikke bekræftes.

Lederen af centeret, Helle Kortsen, skulle ifølge mediet have orienteret 10-12 ledere af kommunens andre asylcentre om misbruget den 28. januar i år. Asylchef Ulrik Phil var også til stede på mødet, og orienteringen bliver bekræftet af andre mødedeltagere.

Hverken borgmester i kommunen, Bjarne Nielsen (V), eller Udlændingestyrelsen skulle være orienteret om misbruget, og mediet beskylder nu centerleder på Præstekærgaard Helle Kortsen for at lyve om sagen, da Radio24syv rettede henvendelse til hende om sagen første gang den 24. oktober 2016

Da hun senere blev konfronteret med, at andre personer bekræfter sagen, indrømmede hun dog over telefon at have talt usandt:

- Det var en fejl, og det var dumt, siger Helle Kortsen til Radio24syv.