Hvad i alverden laver han? 67-årig mand sparker 10-årig pige i maven

Skrevet af Henrik R

02/07/2019
En 10-årig pige gik sammen med sin mor, da en 67-årig mand fuldstændig umotiveret valgte at sparke hende hårdt i maven. Det er uvist, hvorfor manden gjorde det.

Mest læste i dag

Det er sjældent til at sige, hvad der foregår oppe i hovedet på mennesker, når de laver en fuldstændig utilgivelige handling. Ingen kunne hvert fald sige, hvad der foregik i hovedet på en 67-årig mand, da han pludselig helt umotiveret sparkede en blot 10-årig pige i maven.

Ifølge Viborg-folkeblad kom en mor gående med sin 10-årige datter på fortovet søndag middag, hvor de gik ned af Vesterbrogade. En 67-årig mand kom gående hen mod moren og datteren, og ud af det blå valgte manden pludselig at sparke den 10-årige pige lige i maven.

Der var noget fuldstændigt galt med ham

Politiet fortæller ifølge mediet, at pigen ikke kom noget alvorligt til, men at hun til gengæld var utroligt påvirket af hele situationen.

Hvad angår den 67-årige mand, så blev han omgående tvangsindlagt på et psykisk hospital, da der ifølge politiet var ‘noget fuldstændigt galt med ham’

Indtil videre har der ikke været noget nyt i sagen, så det er fortsat uvist, om der har været en begrundelse for sparket mod den 10-årige pige, eller om det ‘blot’ har slået klik i mandens hoved, da han gik forbi moren med sin datter.

Efterlyser grå BMW

Overfaldet på den 10-årige pige var ikke den eneste opgave, som politiet var ude på. Ifølge deres døgnrapport blev en 30-årig far fra Fredericia kørt ned, da han deltog i Hærvejsløbet med sin datter.

Omkring klokken 12:45 kommer der en modkørende grå BMW, og det endte med, at faren blev kørt ned af bilen. Han fik heldigvis skubbet sin datter væk, så hun ikke blev påkørt af bilen, som i stedet for at stoppe op, valgte at køre videre.

Den påkørte far mener, at nummerpladen startede med GK, men derudover havde han ikke noget signalement. Politiet vil derfor meget gerne høre fra vidner, der kunne have set den grå BMW.

Du kan kontakte politiet på telefonnummer 114.