'Jeg bruger den til at slå græs': 28-årig mand havde vanvittig undskyldning, da han blev stoppet af politiet

Skrevet af Nils Würtzenfeld

06/06/2018
Arkivfoto.
Arkivfoto.
En 28-årig mand fra Randers havde en meget kreativ forklaring klar, da politiet fandt et helt særlig våben i hans bil.

Mest læste i dag

Tirsdag eftermiddag kom en patrujle kørende ad Hadsundvej i Randers, da en af betjentene pludselig lagde mærke til en mand, der befandt sig bag rattet i en modkørende bil.

Det oplyser Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

Betjenten genkendte straks manden og vidste, at han tidligere var frakendt sit kørekort, og derfor besluttede man at vende om, hvorefter man standsede manden klokken 17.19.

Den 28-årige mand i bilen erkendte med det samme, at han ganske rigtigt ikke måtte køre bil. Han indrømmede også at have taget noget amfetamin, og at han derfor tilmed havde gjort sig skyldig i narkokørsel.

Det fik politiet til at ransage bilen, hvilket viste sig at være en rigtig god i dag. I køretøjet fandt man nemlig en machete - altså en bred form for kniv, der anvendes enten som økse eller et kort sværd.

Læs også: Skæg indeholder flere lortebakterier end toiletter, viser ny laboratorietest

Våbnet havde et 23 centimeter langt blad, men da betjentene forhørte sig til det farlige våben, kom den 28-årige med noget af en søforklaring.

Han fortalte nemlig politiet, at han brugte macheten til at slå sit græs med. Den forklaring købte ordensmagten dog ikke og derfor fik den 28-årige — udover en tur til stationen - også en sigtelse for brud på knivloven.

Extrabladet - Seneste Extrabladet nyheder og breaking nyt fra ind- og udland. Vi bringer de mest læste historier i dag.