Jysk mand dømt for sadomasochistisk sex med 13-årig pige

Skrevet af Ane Sørensen

23/09/2016
Genrefoto: Shutterstock
Genrefoto: Shutterstock
Manden er den sjette i rækken, der er dømt for at have haft hård sex med den mindreårige. Forældrene anede ikke, hvad der foregik, før det var for sent.

Mest læste i dag

Torsdag blev en 25-årig mand dømt for at have haft et sadomasochistisk forhold til en 13-årig pige i en usædvanlig sex-sag. Forholdet fandt i sommeren 2015.

Manden er den sjette, der er blevet dømt for et forhold af lignende seksuel karakter til den mindreårige.

Det skriver Nordjyske.

Pigen skulle ifølge anklager Peter Rask selv have opsøgt alle mændene på et datingsite. Hun har selv forklaret, hvordan hun fik kontakt med mændene og fortalte dem, at hun var 13 år gammel.

Den 13-åriges forældre startede rækken af straffesager, efter de fandt ud af, at datteren havde kontakt med mændene.

De seksuelle forhold skulle være sket efter fælles aftale, hvilket ifølge anklageren har været en formildende omstændighed.

Den 25-årige mand blev idømt tre måneders betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste for forholdet til pigen. Lige som de andre mænd, som er mellem 15 og 26 år gamle, erkendte den 25-årige mand sigtelserne mod ham. 

Ifølge Peter Rask er der flere sager på vej mod mænd, som har haft et seksuelt forhold til den 13-årige.