Kæmpe menneskejagt lige nu: Bil med 2-årig pige på bagsædet stjålet

Emil Ryttergaard

389 uger siden

|

06/02/2017
112
Foto: NBC
Foto: NBC
Amerikansk politi leder lige nu efter en lille pige, som er blevet kidnappet. 2-årige Alexis Weber sad på bagsædet af en bil, som blev stjålet af en eller flere ukendte personer søndag.

Dagens topnyheder

OPDATERING: Pigen er fundet i god behold og er sammen med sin familie igen. Bilen blev fundet i et skovområde nær familiens hjem.

Politiet i staten Pennsylvania er lige nu midt i en intens menneskejagt, efter at en en eller flere biltyve er blevet kidnappere. 

På bagsædet af en stjålet bil sad to år gamle Alexis Weber.

Den lille pige med lyst hår og blå øjne blev sidst set på bagsædet af en gul Ford Mustang, der blev stjålet af en ukendt gerningsmand i går søndag, skriver nbcphiladelphia.com.

Pigen havde en hvid frakke på, en trøje med blå polkaprikker på og sorte bukser. Hun vejer cirka 13 kilo og er 90 centimenter høj, oplyser politiet. 

På grund af sagens alvor har politiet udsendt en såkaldt AMBER-advarsel, der står for America’s Missing: Broadcast Emergency Report, der er en advarsel i hele regionen, om at være årvågen og ringe til politiet, så snart man har oplysninger i sagen.

Politiets efterlysning kan derfor ses via elektroniske vejskilte, reklamer, sms'er og emails. 

Foto: NBC