Leah troede hendes mand havde en affære - så loggede hun på hans computer

Skrevet af Marie Milling

31/10/2016
Hendes mand Philip viste alle tegn på at have en affære, og derfor kiggede Leah en dag på hans computer. Hun kunne slet ikke tro, hvad hun fandt.

Dagens topnyheder

Parret var med det samme faldet for hinanden, og det havde været ren lykke, indtil Leah Mouatt fornemmede, hendes mand var begyndt at trække sig væk fra hende.

I 2014 havde kæresten Philip Vellio opført sig så underligt, at Mouatt følte sig nødsaget til at undersøge tingene nærmere.

Hun åbnede for sin hans computer. Ved hjælp af det brugernavn, hun vidste, han ofte brugte på sportssider, gik hun i gang med at lede.

Leah Mouatt forventede at afsløre affærer med kvinder, men sandheden viste sig at være en hel anden. 

I stedet for nøgne kvinder fandt hun pornografiske billeder af børn, på en hjemmeside som kæresten havde brugt, skriver det australske medie 9 news efter Mouatt stod frem i programmet ’60 Minutes.’

Han var medlem af en side med brugergenereret indhold, der beskrev sig selv som ‘moralløs.’

Med det samme vidste Mouatt, som på det tidspunkt boede sammen med sin kæreste i den australske by Penrith, at han skulle meldes til politiet.

Hendes verden var med ét knust. Selvom hun mente at have gjort det rigtige, har hun mødt meget modstand og fordømmelse.

Venner og familie til Philip Vellio har givet hende den kolde skulder lige siden, sagen begyndte at rulle.

Og det er til trods for, at beviserne imod Vellio er mange. Politiet har fundet over 32.000 billeder og over 800 film af børnepornografisk materiale.

Børn, der er sammen med børn, og børn, der er sammen med voksne. 

På den hjemmeside som Leah Mouatt opdagede, havde Philip Vellio skrevet, at hans yndlingsporno er med teenagere. 

Derudover skrev han, at intet var tabu, når det kom til hans seksualitet.

 - Det, der gør mig mest ked af det, er, at jeg måske har stoppet ham, men hvem hjælper disse børn,« spørger Leah Mouatt.

Hun er gået i gang med en uddannelse til psykolog, hvor hun blandt andet vil hjælpe ofre for lignende forbrydelser.

Philip Vellio har fået et års fængsel for sine forbrydelser.