LIGE NU: 22-årig mand død - svømmetur gik helt galt

Skrevet af Nils Würtzenfeld

27/08/2018
En 22-årig mand er død, efter han i sidste uge kom i havsnød, da han hoppede i vandet fra havnemolen i Helsingør.

Dagens topnyheder

Torsdag i sidste uge kom en 22-årig mand i havsnød efter at have hoppet i vandet fra molen i Helsingør.

Han blev efterfølgnede indlagt på Rigshospitalets intensiv afdeling i kritisk tilstand, men døde søndag af sine kvæstelser.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Det er stadig uklart, hvorfor den 22-årige valgte at trodse både havneregler og de tilstedeværendes advarsler ved at hoppe i vandet fra havnemolen i Helsingør Nordhavn. Det skiver Helsingør Dagblad.

Efter at være sprunget i kom den unge mand pludselig i vanskeligheder, men afviste alligevel hjælp, da en lystsejler i nærheden tilbød at yde ham assistance.

I stedet begyndte den 22-årige at svømme mod land, men forsøget endte helt galt, da han pludselig var tæt på at drukne. Det lykkedes heldigvis en anden sejler at hjælpe ham om bord på sin båd, hvorefter han bragte den unge mand ind til havnen.

Her blev det konstateret, at den 22-årige havde en meget lav puls, hvilket fik Helsingør Kommunes beredskab til at yde førstehjælp. Imens blev ambulance og politi tilkaldt.

Den 22-årige endte dog med at blive fløjet med helikopter til Rigshospitalet i København, hvor han - stadig i live men i kritiks tilstand - blev indlagt på intensiv afdelingen.

Søndag formiddag døde den unge mand dog af sine kvæstelser.

Der skal nu foretages et ligsyn for at fastslå dødsårsagen, men det står ikke klart, om den 22-årige også skal obduceres.

De pårørende er underrettet.