Mand i livsfare efter voldsom trafikulykke

Skrevet af Ane Sørensen

31/01/2018
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
En mand er onsdag eftermiddag i livsfare efter en alvorlig trafikulykke nær Struer.

Dagens topnyheder

En mandlig bilist er ifølge politiet i livsfare, efter han onsdag ved middagstid kørte frontalt sammen med en lastvogn nær den nordvestjyske by Struer.

Ulykken skete omkring 12.15 på Holstebrovej nord for Vejrum Kirkeby ved Struer.

Det skriver Ritzau.

En helikopter bragte den hårdt kvæstede mand til behandling på et hospital i Aarhus. 

Politiet vurderer umiddelbart, at ulykken skete, da personbilen kom over i den modsatte vejbane. Først når en bilinspektør har udredt forløbet, kan det dog siges med sikkerhed.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi var manden i livsfare. Onsdag eftermiddag har vagtchef Anders Olesen ikke oplysninger om den tilskadekomnes alder og hjemsted.

Vejen blev spærret på grund af den voldsomme ulykke.

Mand fundet omkommet på mark: Nu er dødsårsagen slået fast