Mand bragede forbi fartkontrol: Nu er konens bil konfiskeret

Foto: Shutterstock

Sent lørdag aften og lørdag nat har politiet konfiskeret flere biler. Bl.a. måtte en mand se politiet konfiskere sin kones bil.

Politiet har i løbet af lørdag aften og nat beslaglagt to personbiler i Glostrup og København. I begge tilfælde er de blevet konfiskeret, da føreren af bilen har kørt med alt for høj fart forbi en fartkontrol.

Læs også

Privatansatte skal bruge pension før kontanthjælp - offentligt ansatte skal ikke

Det skriver TV 2 Lorry. 

På Erhvervsvej i Glostrup blev en mandlig bilist stoppet, da han kom kørende forbi en fartkontrol med en hastighed, der lød på mere end 100 km/t i en byzone. Det vil sige, at han har overskredet fartgrænsen med over 100%. Det har Københavns Vestegns Politi oplyst til TV 2 Lorry. 

"Vi stopper ham klokken 22.34, efter han er blevet målt til at køre 108 km/t på en strækning, hvor den tilladte fartgrænse er 50 km/t. Vi beslaglægger derefter bilen," sagde vagtchef til Torben Wittendorf til TV 2 Lorry. 

Den bil, som han kørte i på det pålæggende tidspunkt, er dog ikke mandens egen bil. Derimod er det en bil, der er registreret i mandens kones navn. Det vil sige, at hans kone nu står til at miste sin bil. 

"Sagen bliver nu sendt til en retslig afgørelse, da man som borger har lov til at få prøvet det ved retten, og det har parret bedt om," sagde Torben Wittendorf også. 

Ung mistede både bil og kørekort

I løbet af natten til søndag blev en personbil beslaglagt af Københavns Politi. Det skete, da de på Vasbygade stoppede en bil, hvori en ung mand sad bag rattet. 

Bilen blev mål til at køre intet mindre end 146 km/t i et område, hvor det kun er tilladt at køre 60 km/t. Det betød selvfølgelig, at politiet inddragede den unge mands kørekort med det samme. Det har Københavns Politi oplyst på deres Twitter-profil. 

Læs også

TV2-vært deler stor nyhed

De to beslaglæggelser er blot de seneste i rækken af køretøjer, der er blevet konfiskeret siden den 31. marts, hvor en ny lov trådte i kraft, som skærper straffen for vanvidskørsel. 

 

Dagens Gossip