Forside 112 19-årig mand dræbt i Vejle

19-årig mand dræbt i Vejle

19-årig mand dræbt  i Vejle
En 19-årig mand er afgået ved døden efter et muligt knivstikkeri.

Natten til lørdag blev politiet kaldt ud til et muligt knivstikkeri. Hunde eftersøgte et stort område omkring p-huset Trondur. En mand var blevet fundet livløs i en passage tæt ved p-huset.

Lige nu læser andre

Det var en 19-årig mand, der selvom der blev ydet førstehjælp på stedet, afgik ved døden.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Herefter igangsatte politiet en omfattende efterforskning i området mellem Nørretorv, Kalkbrænderivej og parkeringshuset Trondur. Området har været afspærret natten igennem, imens politiets efterforskere har arbejdet på stedet.

Læs også

Et stort område var spærret. Foto: Presse-fotos.dk

Sydøstjyllands Politi oplyser, at man fortsat er tidligt i efterforskningen. Der er derfor ikke foretaget anholdelser i sagen.

I pressemeddelelsen skriver politiet derudover, at der ikke er flere oplysninger til offentligheden. Politiet understreger dog, at det ikke er deres opfattelse, at den almindelige borger i Vejle har grund til at være utryg.

Den 19-åriges pårørende er underrettet.

 

 

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: