Mand dræbt i voldsom ulykke: Påkørt bagfra og slynget ud af bilen

En mandlig bilist har natten til onsdag mistet livet i en trafikulykke på en motorvej i Sønderjylland.

Natten til onsdag har en 58-årig lokal mand mistet livet i en voldsom trafikulykke på Sønderjyske Motorvej. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Ulykken fandt sted, da den 58-årige af ukendte årsager først kørte ind i et autoværn og derefter blev ramt bagfra af en anden personbil. Det oplyser vagtchef Nikolaj Hølmkjær.

- Det ser umiddelbart ud til, at der er tale om en eneulykke, som bliver efterfulgt af et sammenstød. Ved påkørslen bliver føreren af den forreste bil slynget ud af køretøjet, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

Læs også

To unge kvinder forfulgt og forulempet af nøgen mand i bil: ‘Jeg skulle bare tisse’

Efterfølgende lå manden hårdt såret på vejen, mens politiet blev kontaktet.

- Vi får en anmeldelse klokken 00.45 om, at der ligger en livløs og tilsyneladende hårdt kvæstet person på vejbanen. Han er efterfølgende erklæret død, siger vagtchefen.

Den anden bilist, der var involveret i ulykken, er ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade, men blev alligevel kørt på sygehuset til tjek efter ulykken.

Læs også

39-årig fundet dræbt i villakvarter: Nu er 32-årig mand anholdt

Ifølge Nikolaj Hølmkjær vurderer politiet, at sammenstødet skete, fordi den forreste bil var mørklagt som følge af det første uheld med autoværnet.

Efter ulykken afspærrede politiet en strækning på cirka 11 kilometer i sydgående retning mellem afkørslerne 69 (Haderslev syd) og 70 (Aabenraa nord). Vejbanerne mellem de to afkørsler blev dog åbnet for trafik igen kort før klokken 04.00.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip