Mand på over 100 kg dræbte lille pige: Stillede sig på hendes mave

Han faldt over i hende og blev ”frustreret”. Derfor stillede han sig oven på hendes mave. En dag senere gav hendes lille krop op.

En treårig pige døde af de skader, hun blev pådraget, da en mand på over 100 kg stillede sig på hendes mave.

Sagen rystede Australien i 2015, og netop nu er sagen for retten. Det skriver Daily Mail.

Den 22-årige mand erkender, at han stillede sig på pigens mave ”i frustration”, efter han var faldet over hende, mens hun legede på gulvet. Efterfølgende sagde han til pigen, at hun skulle sige til sin mor, at hun havde mavepine. Derefter blev pigen sendt i seng.

I retten fortalte anklageren Kerri Judd, at den 22-årige var faldet over pigen.

Læs også

18-årig pige er død: Politiet advarer om farlige piller

- I frustration vendte han sig rundt og trådte hende på maven med en fod. Han tog den anden fod op fra jorden og lagde derved hele sin vægt oven på hende, sagde anklageren.

Ved middagstid dagen efter var pigen bleg og slap. Hun blev erklæret død på hospitalet kort tid efter. Hendes lever var sprængt, og hun havde blødninger i begge nyrer.

Der gik syv måneder, før den 22-årige erkendte sig skyldig i forbrydelsen. Det var først her, politiefterforskningen af sagen gik i gang. Manden var ifølge sin psykolog så plaget af skyld, at han ikke kunne gå rundt uden at erkende sit ansvar længere.

Pigens mor var også til stede i retten. Hun måtte flere gange forlade lokalet. Under sin forklaring fortalte hun om den følelse af at være blevet forrådt, hun stod tilbage med.

- Jeg blev løjet for i syv måneder, selvom han kendte sandheden. Jeg stoler ikke på nogen længere efter at være blevet forrådt på denne måde, sagde moderen.

Læs også

Far opdager at hans kone arbejder som prostitueret på den værst tænkelige måde

Også pigens biologiske far har været hårdt ramt af tragedien. Under sin forklaring i retten berettede han, at han nu lider af voldsom angst og har tabt sig 44 kg efter sin datters død.

Der falder dom i sagen den 24. februar.

 

 

Dagens Gossip