Mand stukket ned på åben gade - Gerningsmand på fri fod

Skrevet af Henrik R

12/08/2019
Foto: Christian Lindgren / Ritzau Scanpix
Foto: Christian Lindgren / Ritzau Scanpix
I morges udfoldede der sig et slagsmål på Christianshavn, og her blev en mand stukket ned på åben gade. Politiet efterforsker sagen, og kan berette om, at gerningsmanden fortsat er på fri fod.

Dagens topnyheder

Tidligt mandag morgen rykkede politiet ud til Christianshavn. Her havde der klokken 06.19 været et slagsmål, hvor en af de involverede var blevet stukket med en kniv.

Da politiet kom frem, fandt de den forurettede liggende på jorden, og han blev kort efter fragtet til traumecenteret, hvor de kan se nærmere på skadernes omfang.

“Der opstod noget tumult og slagsmål omkring klokken 06.19 mandag morgen. Vi kom til stedet og fandt en forurettet, som tilsyneladende var blevet stukket med en kniv,” fortæller Henrik Brix, der er vagtchef hos Københavns Politi ifølge B.T.

Gerningsmanden er på fri fod

Her tre timer efter knivstikkeriet, ved politiet endnu ikke, hvem der står bag. Det er begrænset, hvad politiet har fået af oplysninger om gerningsmanden, derfor er der heller ikke noget signalement.

Det politiet ved er, at den forurettede blev stukket i sit lår, og at gerningsmanden stak af til fods.

“Vi forsøger at få styr på, hvad der er op og ned, men på nuværende tidspunkt har vi ikke flere oplyser i sagen,” fortæller Henrik Brix.

I forbindelse med knivstikkeriet var metroen ved Christianshavn stoppet kortvarigt, men den kører atter efter planen igen.

Politiet arbejder fortsat på stedet, hvor de skal finde hoved og hale i hele situationen.

“Vi forsøger at få styr på, hvad der er op og ned, men på nuværende tidspunkt har vi ikke flere oplyser i sagen,” slutter vagtchefen fra Københavns Politi.