Mange tusinde blev fanget af politiet på EN uge

Skrevet af Henrik R

21/08/2019
I sidste uge var politiet særligt opmærksomme på at fange fartsyndere, og det lykkedes i den grad. Intet mindre end 5.300 hastighedsovertrædelser registrerede politiet i en Tispol-koordinerede indsats.

Dagens topnyheder

I perioden mandag den 12. august til og med søndag den 18. august, deltog det danske politi i en koordineret indsat mod hastighedsoverskridelser i samarbejde med Tispol.

Politiet havde allerede været ude på forhånd og meddele om den forhøjede indsats, hvor politiet i den netop overståede periode ville være særligt opmærksom på for høj fart, men det ændrede ikke på, at mange danskere alligevel blev fanget med foden lidt for dybt placeret på speederen.

Således kan Rigspolitiet nu fortælle resultaterne af arbejdet i den seneste uge, hvor de ifølge dem selv fangede alt for mange.

I alt blev det nemlig til intet mindre end 5.300 hastighedsoverskridelser på blot en uge, og det er altså for mange.

“Der er stadig for mange bilister, der kører for hurtigt og dermed udsætter sig selv og andre for fare. Fart dræber og er stadig et problem for trafiksikkerheden, som kræver politiets fortsatte opmærksomhed. Når hastigheden sættes i vejret øges både den strækning, som bilen kører inden føreren reagerer, og bilens bremselængde”, fortæller Christian Berthelsen, der er politiassistent hos Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Her kørte folk for stærkt

Ud af de i alt 5.300 hastighedsoverskridelser, så var der et sted, der stod bag næsten 50 % af dem. Det var således i byerne, hvor hele 2.600 blevet taget for at køre for hurtigt.

Det er et stort problem, for det er netop i byzonerne, at der sker flest ulykker, hvis folk kører for hurtigt.

Rigspolitiet skriver, at 100 km/t på motorvejen er mindre farligt end 100 km/t på en landevej eller en byvej, fordi at motorvejen er konstrueret til højere hastigheder, og fordi der kun kører lastbiler og personbiler her.

Byveje derimod er ikke konstrueret til lige så høje hastigheder, da der blandt andet også er fodgængere, cyklister og andre transportmidler i trafikken.

Foruden de 2.600 hastighedsovertrædelser i byerne, så var der knap 1.700 overskridelser på landeveje og motorveje, mens der var 1.000, der overskred den skiltede hastighed på vejene, hvor der eksempelvis var nedsat hastighed på grund af et vejarbejde.