Mor advarer forældre efter frygtelig ulykke: Datteren blev delt i to

Skrevet af Sol Stoffregen

01/11/2016
Seks-årige Samantha har været igennem en hård tid efter ulykken. Screenshot: NBC.
Seks-årige Samantha har været igennem en hård tid efter ulykken. Screenshot: NBC.
Nu kæmper den ulykkelige mor for, at alle skal forstå hendes alvorlige brøler.

Mest læste i dag

Da Shelly Martin og hendes 6-årige datter Samantha skulle køre en tur, begik moren en fejl, der kunne have kostet datteren livet, skriver NBC 12.

Shelly Martin fra sydstaten Virginia i USA tænkte, at hendes pige var stor nok til at køre uden selepude. Derfor hoppede Samantha ind på bagsædet, men istedet for at tage selen over skulderen, flyttede den seks-årige pige den bag om ryggen, så hun kun blev holdt fast af hofteselen, som sad meget højt på Samanthas mave på grund af den manglende selepude.

Undervejs på turen kører Shelly desværre ind i et træ. Ved sammenstødet skærer selen gennem Samanthas mave.

På hospialets kunne lægerne konstatere, at den lille pige næsten var skåret over i to stykker. Skaden er ikke ualmindelig og kaldes sikkerhedssele syndrom. 

Nu advarer den ulykkelige mor andre mod at gøre det samme. 

- Mange mennesker tror, at når deres unger ikke passer så nemt ned i autostolen, er det ok, at tage dem ud af autostolen. Det er ikke tilfældet, forklarer Shelly til NBC 12.

Heldigvis overlevede lille Samantha trafikuheldet, men hun var indlagt i flere uger på hospitalet. 

Samantha kæmper for at komme på benene igen. Screenshot: NBC.

Shelly Martin har svært ved at tilgive sig selv for brøleren, som var så tæt på at tage hendes datter fra hende. 

- Der vil altid være den skyld, du ved, vi skulle have gjort det bedre. Dette kunne jo være undgået, siger Shelly. 

En tommelfingerregel omkring børn og autosæder lyder, at børn skal bruge en autostol/selepude, indtil hofteselen kan ligge på tværs af det øverste af deres lår, og skulderselen krydser brystet, lyder det fra testingenøren Gordon Grajek. 

Du bør altid følge instruktionerne på autostolen eller selepuden og tage dit barns højde, vægt og alder med i betragtningerne.