Forside 112 Motorvej spærret: Bil ramt af sten

Motorvej spærret: Bil ramt af sten

Billede

Østjyllands Politi har onsdag eftermiddag spærret Nordjyske Motorvej, fordi en bil er blevet ramt af sten.

Lige nu læser andre

Onsdag eftermiddag har Østjyllands Politi spærret Nordjyske Motorvej nær Randers, efter en bil er blevet ramt af en sten.

Stenen blev formentlig kastet fra en bro.

Det bekræfter Østjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Læs også

– Der er muligvis tale om en sten, der er blevet kastet fra en motorvejsbro. Meldingen lyder på, at en bil skulle være ramt, men der er på nuværende tidspunkt ingen meldinger om tilskadekomne, siger politikommissær Hans Henrik Bagger til Ekstra Bladet.

Ulykken skete omkring klokken 11.27. Hans Henrik Bagger oplyser, at politiet i øjeblikket forsøger at finde genstanden og sikre spor.

På Twitter beder politiet offentligheden om hjælp i sagen og opfordrer eventuelle vidner til at ringe til dem på 114.

Vejdirektoratet oplyser desuden på Twitter, at E45 Nordjyske Motorvej er spærret i sydgående retning uden en tidshorisont for genåbning.

Læs også

Ads by MGDK