Nordsjællands Politi: Fire personer mistænkt for mindst 75 indbrud i Hovedstadsområdet

Skrevet af Ida Veiden Brakstad

15/11/2016
Medlemmer af Loyal To Familia udenfor Vestre Fængsel i marts sidste år. Foto: Polfoto/ Tariq Mikkel Khan.
Medlemmer af Loyal To Familia udenfor Vestre Fængsel i marts sidste år. Foto: Polfoto/ Tariq Mikkel Khan.
De fire anholdte er alle medlemmer af den kriminelle bande, Loyal To Familia.

Dagens topnyheder

Politiets særige politienhed til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, Task Force Indbrud, anholdte i oktober fire mænd mistænkt for en række indbrud. De fire anholdte er alle medlemmer af den kriminelle bande Loyal To Familia. Det skriver Nordsjællands Politi i en pressemedelelse. 

Efterforskningen af sagen har indtil videre vist, at de fire kan mistænkes for mindst 75 indbrud i Hovedstadsområdet, og at langt størsteparten af disse indbrud er sket i Nordsjællands Politikreds.

-Det er tilfredsstillende, at vi er i gang med at opklare et stort antal indbrud i private hjem i det nordsjællandske område. Dermed har vi sat en stopper for en gruppe indbrudstyve, der efter vores opfattelse var meget aktive, og vi forventer, at den fortsatte efterforskning vil føre til opklaring af flere indbrud, siger politiinspektør Bent Isager-Nielsen, som er leder af Task Force Indbrud.

Efterforskningen fortsætter, og det forventes, at der i den kommende tid vil rejses flere sigtelser mod de fire anholdte mænd.