Nyt opholdsforbud indføres i Danmark

Skrevet af Henrik R

10/09/2020
Foto: Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Grundet stigning i coronasmitten i Danmark, vil der nu blive indført et nyt opholdsforbud. Det træder allereder i kraft i dag.

Mest læste i dag

I takt med at coronasmitten desværre brager derud af i flere danske byer, er der kommet flere corona-restriktioner. 

For at begrænse smitten har man nu også indført midlertidige opholdsforbud, der betyder, at man ikke må opholde sig på visse steder. Hvis man gør det, vil man blive straffet med bøde.

Det er Københavns Politi der oplyser om de nye opholdsforbud i en pressemeddelelse.

Her kommer der forbud

Forbuddet gælder i første omgang i dele af Nørrebroparken, og forbuddet finder sted fra i dag og resten af weekenden.

“Smittetallet går desværre i den forkerte retning, og det er vi selvfølgelig nødt til at tage konsekvensen af. Vi kan ikke acceptere, at større grupper forsamles i en tid, hvor vi skal gøre en ekstra indsats for få nedbragt smitten i København. Derfor indfører vi nu et midlertidigt og tidsbegrænset opholdsforbud i de dele af Nørrebroparken, hvor vi den seneste tid har haft udfordringer med mange mennesker i aften-  og nattetimerne,” lyder det fra Anne Tønnes, der er politidirektør hos Københavns Politi.

Hvis man bryder opholdsforbuddet, vil man blive straffet med en bøde på 2.500 kroner. 

Man må gerne gå en tur gennem parken, men man må altså ikke sætte sig ned og gøre et stop undervejs.

Det er i følgende perioder, at der er opholdsforbud i Nørrebroparken.

- Torsdag den 10. september fra kl. 18.00 til fredag den 11. september kl. 06.00.

- Fredag den 11. september fra kl. 18.00 til lørdag den 12. september kl. 06.00.

- Lørdag den 12.september fra kl. 18.00 til søndag den 13. september kl. 06.00.