Overvågning viser mand forlade natklub med kvinde, som han senere 'voldtog og fodrede til hunde'

Skrevet af Emil Ryttergaard

31/10/2017
Her ses den ene af de dræbte kvinder forlade klubben med den 31-årige sigtede i sagen.
Her ses den ene af de dræbte kvinder forlade klubben med den 31-årige sigtede i sagen.
En 31-årig mand er blevet anholdt og sigtet for at have voldtaget og dræbt to unge kvinder. Politiet er ved at undersøge, om manden har brugt en kødhakker til at skille sig af med ligene.

Dagens topnyheder

Det var sidste gang, at de to kvinder blev set i live. 

Overvågningskameraet nåede lige at fange den 31-årige Alexandr Maslennikov, der blev set forlade en karaokebar sammen med 29-årige Daria Labutina og 28-årige Olga Shaposhnikova.

De to unge kvinder forlod klubben i den russiske by Volzhsky sammen med den 31-årige mand fredag 13. oktober, og det var sidste gang, at de blev set i live, skriver Mirror.

For da de to kvinder kom hjem til manden, voldtog han og knivdræbte ifølge anklageskriftet begge kvinder, hvorefter han angiveligt hakkede deres kroppe i småstykker og fordrede stumperne til hunde. Den sidstnævnte makabre detalje stammer fra lokale medier på baggrund af anonyme kilder i politiet.

Alexandr Maslennikov er sigtet i sagen og har tilstået forbrydelsen.

Her ses den anholdte mand forlade en karaokeklub med de to kvinder. 

Den 31-årig mand var i maj måned blevet løsladt efter at have afsonet en dom på 11 års fængsel for voldtægt, seksuelle overgreb og røveri.

På karaokeklubben mødte han de to unge kvinder, der begge arbejdede i et lokalt shoppingcenter.

Det er uvist, hvad der fik kvinderne til at forlade klubben med den fremmede mand. Det vides heller ikke, hvad der fik manden til at dræbe og voldtage kvinderne. En af politiets teorier går på, at manden blev nægtet en trekant med de to kvinder, hvilket fik ham til at se rødt.

Venner af de to kvinder undrer sig over, at kvinderne frivilligt skulle have fulgt med manden, da det ikke ville ligne de to kvinder, da de begge havde kærester og var ude på en pigeaften sammen i byen. 

De to kvinder var begge i slutningen af 20'erne, da de blev dræbt og voldtaget i Alexandr Maslennikov lejlighed. Foto: Privat 

De to veninder arbejdede begge i det lokale shoppingcenter. Foto: Privat 

Det er dog sikkert, at de tre sad i mandens lejede lejlighed og drak alkohol, hvorefter manden senere på aftenen dræbte og parterede kvinderne på badeværelset. 

Politiet efterforsker fortsat sagen, og det er stadigvæk uklart, om han dolkede kvinderne inden eller efter, han forgreb sig på dem. 

En af kvinderne skulle være skåret i 20 dele, mens den anden kvinde havde fået skåret benene af.

Fem dage efter kvindernes pludselige forsvinden blev manden eftersøgt af politiet og mistænkt for mordet på de to kvinder.

Alexandr Maslennikov blev løsladt i maj måned, hvor han havde siddet fængslet i 11 år for voldtægt, seksuelle overgreb og røveri.

Alexandr Maslennikov blev anholdt nær Ruslands hovestad Moskva, hvor han angiveligt planlagde et angreb på en anden kvinde, der er frisør i byen, og som havde været mandens penneven gennem en længere periode. 

- Vi kan fortælle, at Maslennikov har erkendt sin forbrydelse og har givet bevismateriale og fortalt, hvor han havde gemte ligene, siger Alexander Minaev der er efterforskningsleder i sagen til lokale medier.

Efter anholdelsen fortalte den 31-årige mand om et skovområde, hvor politiet siden har fundet flere sportstasker, hvor kvindernes afskårede ligdele lå i.

Derudover har den anholdte mand ikke været særlig samarbejdsvillig eller fortalt andre detaljer, som kan hjælpe politiet med opklaringen af sagen. 

Han har erkendt drabene på kvinderne, men retssagen mod ham er ikke begyndt endnu, og derfor sidder han fortsat varetægtsfængslet i sagen. 

Nu vil politiet undersøge om dele af kvinderne er blevet hakket i en kødkværn og fodret til hunde, som det forlyder fra anonyme kilder i politiet til de lokale nyhedsmedier.

Peter Madsen skifter forklaring: Sådan døde Kim Wall i ubåden