Hun troede, hun fandt en oplader i sin Airbnb - da hun opdagede sandheden, ringede hun efter politiet

Nicolai Busekist

27 uger siden

|

26/04/2024
Udland
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En kvinde fandt, hvad der lignede en helt almindelig oplader på badeværelset i sin Airbnb. Da hun fandt ud af, hvad det var, kontaktede hun politiet.

Dagens topnyheder

En rystet kvinde hævdede at have fundet et skjult kamera forklædt som en oplader på badeværelset i en bolig, som hun havde lejet via Airbnb.

Brittany Walsh fortalte om episoden i en video på det sociale medie TikTok. I denne video viste hun en sort adapter, der så ud til at have et spionkamera foran og plads til et SD-kort bagpå, hvor den sættes i stikkontakten.

Den 25-årige Brittany, der er lærer og psykolog på en skole, besluttede sig for at tilkalde politiet efter at have fundet opladeren. Da de ankom, satte hun dem ind i situationen og bad dem om at undersøge hendes påståede foruroligende fund.

"Nogen er ved at få en plet på straffeattesten for invasiv visuel optagelse på vores Airbnb-badeværelse," skrev hun som tekst til sin video ifølge The Sun.

Videoen inkluderer også et skærmbillede fra en Airbnb-annonce med en cirkel, der markerede placeringen af en stikkontakt ved siden af badeværelsesspejlet.

I videoen viste hun også, at hun fik besøg af to politibetjente, der stod i stuen og tog noter omkring sagen. Et stort skilt med ordet 'Austin' på væggen antydede, at hun havde lejet en bolig i Austin i Texas.

Der endte med at blive taget godt imod videoen på det sociale medie. Det betød, at den på kort tid fik mere end 538.000 visninger. Det var dog anden gang, hun delte videoen, da den oprindelig video blev slettet. Alligevel mente hun, at hun gerne ville dele den igen.

I en række kommentarer til videoen spekulerede Brittany i, at det påståede kamera kunne være blevet plantet af en ansat fra det rengøringsfirma, der stod for at vedligeholde boligen. Hun mente derfor ikke, at det var udlejeren, der havde gjort det.

Foto: TikTok

"Vi tænkte ikke over det i lang tid. Jeg antager, at ejerne ville være kloge nok til at skjule det bedre. Mit bedste gæt er, at deres rengøringsfirma har placeret den der," sagde hun.

Hun afviste også et forslag fra en seer om, at kameraet kunne være placeret i den pågældende stikkontakt af en tidligere gæst.

"Enheden optager lokalt på SD-kortet. Du skal derfor have selve SD-kortet for at få adgang til optagelserne. Det må være nogen med naturlig og hyppig adgang til boligen," lød det fra hende.

En anden bruger kom med et forslag til, hvordan de kunne finde frem til, hvem der havde placeret kameraet der: "Sæt SD-kortet i en computer. Den første video skulle være den person, der oprindeligt satte det i stikkontakten."

Andre besluttede sig for at bruge muligheden til at dele ud af nogle af deres egne tips til, hvordan man bedst scanner for skjulte kameraer på et hotelværelse eller i en bolig, som man har lejet via Airbnb.

Foto: TikTok

"En stor én er røgalarmer. De fleste gode kameraer ville du aldrig finde. Der er apps, der kan scanne efter enheder, der er kameraer," skrev en bruger som kommentar.

"Sluk altid alle lys og optag uden blitz på din telefon overalt i hvert rum. Hvis du ser et blinkende lys, er det sandsynligvis et kamera," lød det fra en anden.

Det er naturligvis ikke lovligt at optage folk uden deres samtykke på den måde. Det er især tilfældet, når det foregår i et privat hjem, som er blevet lejet via Airbnb. Derfor besluttede Brittany sig også for at lægge sag an, så politiet kunne finde frem til 'skurken', der stod bag.

Mediet Daily Dot var i forbindelse med denne sag i dialog med Airbnb, der naturligvis understregede, at det er strengt forbudt at have kameraer i boliger, der udlejes via deres platform.

"Airbnb forbyder strengt 'skjulte kameraer' såvel som andre enheder af enhver art i private rum som badeværelser og soveværelser," lød det.

"Vi tager denne anklage yderst alvorligt, og vores dedikerede sikkerhedsteam undersøger sagen grundigt."