150 kroner på MobilePay ændrede alt for 37-årig mand

Skrevet af Emil Martesen

4 uger siden

|

21/04/2024
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Pengene ændrede alt for den 37-årige mand.

Dagens topnyheder

Nu er sagen langt om længe blevet afgjort.

En patrulje fra Østjyllands Politi standsede natten til søndag den 6. februar 2022 den 37-årige i en rutinekontrol i Aarhus Midtby, og betjentene fik hurtigt mistanke til, at der kunne være tale om pirattaxakørsel.  

Med sig i sin private bil havde den 37-årige tre passagerer, en ung mand og to unge kvinder, som han påstod, at han kendte. Da betjentene spurgte ind til, hvad passagerne hed, svarede han dog forkert.

De tre passagerer forklarede herudover enstemmigt, at de havde overført 150 kroner for en taxatur hjem fra byen, og patruljen kunne se, at de penge netop var tikket ind på den 37-åriges mobilepay-konto.  

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 37-årige blev derfor sigtet for overtrædelse af taxaloven og blev tildelt en bøde. Da han nægtede sig skyldig og ikke ville betale bøden, endte sagen i retten. 

I retten forklarede den 37-årige, at han faktisk havde frabedt sig betaling for turen, men at de tre unge mennesker havde presset på for at måtte betale ham for turen. 

Dyrt at overtræde taxaloven

Retsmødets udfald blev altså en bøde på 40.000 kr. til den 37-årige for at have kørt ulovlig taxakørsel. 

”Det kan være vanskeligt for politiet at fange pirattaxaførerne på fersk gerning, men sagen her viser, at det sker, og at der venter meget store bøder, hvis man bliver taget i det. I den her sag er det alene en enkelt ulovlig tur, der kunne påvises, men alligevel ligger bødestørrelsen så højt,” siger specialanklager Katrine Klausen. 

Det er ikke ulovligt som passager at tage en pirattaxa, men Østjyllands Politi advarer på det kraftigste mod at gøre det. Ikke mindst fordi politiet løbende får en del anmeldelser fra unge mennesker, der har fået stjålet og misbrugt deres kreditkort i forbindelse med en tur i en pirattaxa.