Peter Madsen i retten: Jeg har haft sex i ubåden

Foto: Polfoto/Jens Dresling (arkivfoto)

Tirsdag blev drabssigtede Peter Madsens forklaring fra grundlovsforhøret læst op i Københavns Byret. Han har desuden besvaret en række spørgsmål om sine seksuelle præferencer.

Peter Madsen, som er sigtet for drabet på den svenske journalist Kim Wall, er kommet i det danske S/M-miljø. 

Det bekræftede han i Københavns Byret, som tirsdag skal tage stilling til, om han fortsat skal være varetægtsfængslet i sagen.

Det skriver blandt andre Ekstra Bladet og BT, som tirsdag er til stede i Københavns Byret for at dække den opsigtsvækkende sag.

Læs også

Peter Madsens forklaring i retten: Sådan døde Kim Wall

I den forbindelse læste specialanklager Jakob Buch-Jepsen Peter Madsens forklaring fra grundlovsforhøret op. En forklaring, som Peter Madsen i dag bekræftede, at han står 100 procent inde for.

Jakob Buch-Jepsen havde desuden flere spørgsmål til Peter Madsen omkring hans seksuelle lyster. Peter Madsen erkendte, at han og konen lever i et åbent parforhold. Peter Madsen har forklaret, at han har kendt sin kone siden 2010 og ikke har nogen børn.

Derudover erkendte Peter Madsen altså, at han tidligere er kommet i det danske sadomasochistiske fetish-miljø.

- Det har jeg gjort. Jeg er et menneske, som interesserer mig for alle erotikkkens mangfoldigheder. Og jeg har været til et antal sex-fester kaldet Kinky Salon.

Peter Madsen blev desuden spurgt, om han interesserer sig for kvælningssex:

- Det eneste er, at jeg har sagt til en elskerinde, at hun skulle holde vejret i forbindelse med en rolleleg. Det er det nærmeste, jeg har været på det, siger Peter Madsen ifølge Ekstra Bladet.

Kim Wall. Foto: Polfoto

Peter Madsen bekræfter derudover ifølge Ekstra Bladet, at han tidligere har dyrket sex med kvinder på ubåden. I et tilfælde med sin kone. Og så fortalte Peter Madsen, at han har haft Nautilus som husbåd og i den periode havde en kæreste, som han har været sammen med i ubåden. Der har ifølge Peter Madsen også været andre kvinder, som han har været sammen med. Han beskriver det selv som kærligt, erotisk samvær.

Jakob Buch-Jepsen spurgte desuden, om Peter Madsen havde særlige seksuelle behov på tidspunktet omkring Kim Walls død. 

- Ikke ud over, hvordan jeg normalt har det. Det var ikke noget unikt omkring den periode, lød det ifølge Ekstra Bladet fra Peter Madsen.

Foto: Polfoto/Kenneth Meyer

Peter Madsen hævder, at hans relation til Kim Wall udelukkende var af professionel karakter. Aftalen var, at den svenske journalist skulle interviewe ham, hvilket var det eneste.

Peter Madsen afviser, at han havde mødt Kim Wall før deres tur på ubåden den 10. august. Han siger, at han ikke har nogen erindring om, at han har set hende før.

Peter Madsen nægter sig skyldig i at have forvoldt Kim Walls død. Han forklarede i Københavns Byret, at den svenske kvinde mistede livet ombord på ubåden Nautilus, fordi hun fik en tung låge i hovedet.

- Der er en luge til ubåden, som vejer cirka 70 kilo. Han kravler op, men lugen falder ned over Kim Wall. Hun falder ned. Hun har slået hovedet. Hun har fået et åbent kraniebrud. Hun har nogle kramper, men lidt efter hører de op. Hun må være død, tænkte Peter Madsen ifølge BT.

Peter Madsens forklaring i retten: Sådan døde Kim Wall

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip