En midtjysk betjent kom galt afsted tirsdag aften, da han var kaldt ud til husspetakler i Herning.
Lige nu læser andre
En betjent kom galt afsted tirsdag aften, da politiet var blevet kaldt ud til en adresse på Brændgårdvej i Herning i forbindelse med en anmeldelse om husspetakler.
Da betjentene nåede frem til stedet klokken 22.37, tog situationen pludselig en voldsom drejning.
Det skriver det lokale medie Alt om Herning.
Læs også
– Manden gik til angreb og tog halsgreb på en af betjentene, så det var nødvendigt at pacificeret manden med peberspray, siger politikommisær Henning Præstegaard fra lokalpolitiet i Herning til Alt om Herning.
Betjenten var ikke i livsfare efter overfaldet, men han klagede over smerter i hals og nakke. Den 33-årige mand blev anholdt og sigtet for vold mod en tjenestemand i funktion. Han er desuden sigtet for vold mod sin hustru.
Manden måtte overnatte på politigården og blev torsdag varetægtsfængslet i fire uger efter et grundlovsforhør ved Retten i Herning.
Han har kæret kendelsen og fængsling til landsretten.
Østjysk mand fandt frysepizzaer i sin trillebør midt om natten – ringede straks til politiet