Politiet deler foto af kvindelig bilist til skræk og advarsel: Gør aldrig dette!

Skrevet af Kristine Bugbee

04/04/2018
Det kunne være gået helt galt.
Det kunne være gået helt galt.
Midt- og Vestjyllands Politi har delt et billede af en kvindelig bilist til skræk og advarsel.

Mest læste i dag

En fotovogn fangede mandag 2. april det farlige øjeblik, hvor en kvinde havde travlt med at kigge ned på sin mobil, mens hun kørte 95 kilometer i timen i en zone, hvor hun maksimalt måtte køre 80. 

Billedet er taget på Ringkøbingvej lige uden for Holstebro.

Situationen kunne nemt have taget et fatal drejning, da bilen trak hen over midterstriben og over i modsatte vejbane på grund af bilistens uopmærksomhed. 

Kvinden slap heldigvis levende fra situationen, men Midt- og Vestjyllands Politi bruger nu billedet til at advare andre mod at lege med mobilen, når de kører bil:

- En fotovogn fangede i går en kvinde i et uopmærksomt øjeblik. Mens hun havde travlt med telefonen, trak bilen hen over midterstriben til den modsatte vejbane. Hun blev målt til 95 km/t i en 80-zone. Heldigvis skete der ikke noget. Kør bil, når du kører bil, skriver politiet på Twitter.

Kvinden er nu sigtet for at anvende håndholdt mobiltelefon under kørslen og for at køre for stærkt.

Se det hårrejsende billede herunder.