Politiet frigiver voldsom overvågningsvideo: Hvem kender den unge mand med pistolen?

Morten Larsen

414 uger siden

|

08/11/2016
112
Hjælp politiet med at fange den unge mand, der med kniv og pistol begik et groft røveri mod Meny.

Dagens topnyheder

Nordjyllands Politi søger hjælp fra offentligheden i forsøget på at fange gerningsmanden bag et groft røveri mod Meny i Hals.

Det voldsomme røveri fandt sted fredag den 28. oktober klokken fem minutter i otte om aftenen, hvor man på overvågningsbillederne kan se, at gernindsmanden her kommer ind i butikken.

- Han medbringer en stor kniv og en pistol. Han truer, som man kan se på overvågningsbillederne, personalet til at udlevere kontanter fra kassen, fortæller politiassistent Henrik Bo Pedersen til TV2 Nord.

Gerningsmanden beskrives som en ung og dansk mand på mellem 180 og 185 centimeter.

Nordjyllands Politi håber, at nogle på baggrund af overvågningsbillederne kan genkende manden, og man kan kontakte ordensmagten på telefon 114, hvis dét er tilfældet.

Du kan se hele overvågningsvideoen inde på TV2 Nords hjemmeside