Forside 112 Politiet gjorde vildt fund i garage i Næstved: Nu efterlyser...

Politiet gjorde vildt fund i garage i Næstved: Nu efterlyser de denne mand

Politiet gjorde vildt fund i garage i Næstved: Nu efterlyser de denne mand
Foto: Københavns Politi

En 42-årig mand er efterlyst af politiet, da han er mistænkt for at opbevare store mængder narko.

Lige nu læser andre

I en pressemeddelelse mandag offentliggør Københavns Politi identitet og billede af en mand, der mistænkes for at have opbevaret store mænger amfetamin. 

Den efterlyste mand er den 42 årige Steven Levinson, der er dansk statsborger. Han beskrives som:

  • Mand
  • Kraftig af bygning
  • 176 centimeter høj
  • Kronraget
Her ses den efterlyste Steven Levinson. Foto: Københavns Politi

Mistanken mod den 42-årige kommer efter, at efterforskere fra Københavns Politis afdeling Særlig Efterforskning Øst 30. maj i år foretog en ransagning i narkomiljøet.

Læs også

I en aflåst garage i Næstved fandt betjente intet mindre end 52,7 kilo amfetamin, der straks blev beslaglagt.

Steven Levinson har siden ransagningen været forsvundet, hvilket er grunden til, at han nu er efterlyst både i Danmark og internationalt.

Han formodes at opholde sig et ukendt sted på Sjælland, men han kan også være søgt mod andre egne af landet eller til udlandet.

– Vi offentliggør billederne i håb om hurtigst muligt med offentlighedens hjælp at få pågrebet Steven Levinson, med henblik på at fremstille ham i retten og varetægtsfængsle ham, så efterforskningen kan fortsætte, siger politikommissær Espen Godiksen fra Særlig Efterforskning Øst, Københavns Politi

Har man oplysninger om opholdssted eller andet af interesse for sagen, så kontakt nærmeste politi på telefonnummer 114 eller 33 14 14 48.

Læs også

Ads by MGDK