Politiet søger hjælp i mystisk sag: Lastbilchauffør og kæmpe vogn forsvundet ud i den blå luft

Morten Larsen

407 uger siden

|

17/11/2016
112
Ingen ved, hvad der er sket med lastbilchaufføren, der aldrig dukkede op til sin afhentning af juletræer i en skov.

Dagens topnyheder

Opdateret klokken 12.20: Østjyllands Politi oplyser på Twitter, at den efterlyste lastbilchauffør netop fundet i Nordjyllands Politikreds.

Østjyllands Politi beder torsdag formiddag offentligheden om hjælp til at finde en tjekkisk lastbilchauffør.

Den 58-årige mand er sidst set mandag den 14. november, hvor han ved tolv-tiden var i Randers for at aflæsse sine varer i lastbilen.

Planen var, at Jaroslav Simcik skulle køre med den tomme vogn til et område ved Arden og Rold Skov, hvor der ventede en afhentning af juletræer.

Foto: Privat

Ingen ved, hvor den to meter høje tjekke er kørt hen med sin hvide lastbil af mærket Iveco Stralis, der har registreringsnummer 2Z34005.

Foto: Politiet

Forvognen trækker på en sættevogn med nummerpladen 1Z53565.

Lastbilens bagende er forsynet med en blå presenning, der dækker begge sider og har påtrykt teksten 'EAST Logistics Aps'.

Foto: Politiet

Jaroslav Simcik beskrives slank af bygning, delvist skallet. Han er 58 år gammel, mens han stikker to meter op i luften. Politiet har intet signalement om chaufførens påklædning. 

Oplysninger om den savnede og vogntoget bør foregår til Østjyllands Politi på telefon 87311448 eller 114.