Forside 112 Rasende mand smadrede sidespejl og bed sig til topnøglesættet

Rasende mand smadrede sidespejl og bed sig til topnøglesættet

Rasende mand smadrede sidespejl og bed sig til topnøglesættet

En 46-årig mand fra Vestsjælland blev tirsdag både bidt og frarøvet. Nu efterlyser politiet gerningsmanden.

Lige nu læser andre

En 46-årig mand fra Sorø kom tirsdag morgen kørende i sin varebil ad Reerslevvej uden for Ruds-Vedby nord for Slagelse.

Pludselig blev han standset af en mand, der stod midt på vejen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Den fremmede mand slog uden varsel det ene sidespejl i stykker på varebilen, og der opstod tumult mellem manden og den 46-årige bilist.

Læs også

Pludselig rakte den fremmede mand ind i bilen og greb et topnøglesæt, men det ville den 46-årige forhindre.

Den anden bed imidlertid den 46-årige så hårdt i tommelfingeren, at han slap sit greb, hvorefter manden stak af fra stedet i retning mod Ruds-Vedby – med topnøglesættet.

Han beskrives som en 20-40 årig dansk mand, omkring 185-190 centimeter høj, tynd og med karseklippet, mørkt hår.

Han var iført en grøn jakke og grønne eller mørke shorts.

 

 

 

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: