Rygsæk-trick endte slet ikke som forventet for ungt par i Netto

Skrevet af Julie Møller

23/09/2021
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
Onsdag klokken 22.52 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra Netto på Finderupvej i Aarhus C.

Dagens topnyheder

Sen ondag aften klokken 22.53 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse. Den kom fra Netto på Finderupvej i Aarhus C, hvor to udenlandske butikstyve blev tilbageholdt.

Det oplyser Østjyllands Politi i den seneste døgnrapport.

De to butikstyve, en 24-årig kvinde og en 21-årig mand, havde fyldt strømper, slik, nødder og andet i en rygsæk, hvorefter de var gået op til kassen og havde betalt for nogle andre varer. Men rygsæk-tricket var altså blevet opdaget, og det betød, at politiet blev tilkaldt.

Da patruljen ankom til stedet, blev det unge par sigtet for butikstyveri.

Gemte de stjålne varer

Den 24-årige kvinde og 21-årige mand var ikke de eneste, der havde svært ved at kende forskel på dit og mit onsdag i Aarhus.

Tidligere på dagen klokken 14.31 fik Østjyllands Politi en henvendelse fra Magasin på Immervad i Aarhus C.

Her havde butiksvagter tilbageholdt en butikstyv. De var blevet opmærksomme på kvinden, da alarmen var gået ved udgangen. Herefter kunne de set, at kvinden gik tilbage i butikken og gemte de stjålne varer.

Da vagterne havde taget kontakt til kvinden, blev hun fundet i besiddelse af en alarmaftager, og politiet blev kontaktet. 

Betjentene ankom kort efter til Magasin, og den 24-årige kvinde blev sigtet for butikstyveri, men da varerne var leveret tilbage, havde Magasin ikke noget erstatningskrav. Kvinden fik beslaglagt sin alarmaftager og blev ført ud af butikken.