Ser du disse to, så ring til politiet

Skrevet af Henrik R

07/08/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
EDIT - De to efterlyste er fundet. Der har ikke været tale om nogen kriminel adfærd, hvorfor billederne nu er fjernet fra artiklen.

Dagens topnyheder

Nordjyllands Politi har udsendt en efterlysning på to personer, som de meget gerne vil tale med. Kan du genkende de to unge mennesker, så bedes du venligst henvende dig til politiet.

Klokken 14:30 tirsdag den 6. august kom to unge mennesker gående ned af Boulevarden i Aalborg. De to unge mennesker har politiet ikke selv haft held til at identificere, og de beder derfor offentligheden om hjælp.

Det vides dog ikke, hvorfor politiet har brug for at komme i kontakt med netop de to personer, det vil politiet nemlig gerne holde hemmeligt på grund af deres igangværende efterforskning.

”Men af hensynet til denne efterforskning så kan vi på nuværende tidspunkt ikke udtale os om den konkrete sags detaljer, men vi vil gerne tale med de to eftersøgte personer.”  fortæller politikommissær Carsten Straszek i en meddelelse fra Politiet.

Sådan ser de ud

Foruden det billede som politiet har frigivet, så har politiet følgende informationer om de to unge efterlyste.

A: Mand på cirka 25 år. Han vurderes til at være cirka 165 centimeter høj, mørk i huden og med let krøllet hår. Han har ingen skæg, iført en hvid t-shirt med blåt tryk på brystsiden, og så var han iført korte mørke bukser samt mørke kondisko.

B: Kvinde på cirka 25 år. Hun vurderes til at være cirka 170 centimeter høj, hun er lys i huden og har mørkeblond halvlangt hår. Hun var iført et par blå shorts og en sort t-shirt samt mørke sandaler.

Begge de efterlyste personer talte dansk.

Hvis du skulle have informationer om de to unge mennesker, så vil Nordjyllands Politi meget gerne høre fra dig. Du kan kontakte dem på telefonnummer 114.

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke flere informationer i sagen, og det vides derfor ikke, om de to efterlyste personer har været vidne til noget kriminelt eller om de selv har været involveret i noget.