Sigtelse: Nordsjællandsk mor voldtog fireårig søn 20 gange

Foto: Ritzau Scanpix (arkivfoto)

En nordsjællandsk kvinde er sigtet for at have voldtaget sin fireårige søn over et tre måneder langt forløb sidste år.

En kvinde fra Charlottenlund er ifølge Nordsjællands Politi sigtet for at have voldtaget sin fireårige søn mindst 20 gange i løbet af tre måneder.

De mange overgreb skete ifølge sigtelsen efter opfordring via chat fra en 42-årig mand og fandt sted i en periode, der strakte sig fra den 8. juni til den 10. september sidste år.

Det skriver Ritzau.

Læs også

Køreprøve sluttede på dramatisk vis: 17-årig pige påkørt af politibil

Under et retsmøde i september kom sagens overordnede oplysninger frem. Nu har anklagemyndigheden hos Nordsjællands Politi dog udarbejdet en såkaldt retsmødebegæring med mere detaljerede sigtelser.

Af begæringen fremgår det, at kvinden i den pågældende periode gjorde ting ved sin søn, eller fik ham til at gøre ting ved hende, som ifølge anklagemyndigheden er brud på straffelovens voldtægtsparagraf.

Der er tale om sigtelser for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje med et barn under 12 år og incest. De påståede overgreb skete alle, efter den 42-årige mand havde opfordret kvinden til det.

Læs også

30-årig mand har mistet livet i mystisk ulykke - og ingen ved hvorfor

Ifølge sigtelsen opfordrede han desuden kvinden til at have et regulært samleje med sin søn. Dette mislykkedes dog, ‘formentlig på grund af barnets manglende evne dertil’, lyder det i retsmødebegæringen.

Ud over de seksuelle overgreb, er der også rejst sigtelse for optagelse, besiddelse og udbredelse af børneporno i sagen fra Charlottenlund. Under anholdelsen fandt politiet ifølge begæringen 103 pornografiske billeder og to pornografiske film med drengen

Moderen er også sigtet for at have optaget og videresendt 59 pornografiske billeder af sønnen til den 42-årige mand fra 1. august til den 10. september. 

Læs også

Stjal cola og kød i Netto: Da politiet kiggede i butikstyvenes bil, blev de anholdt med det samme

En retsmødebegæring som i denne sag bliver udarbejdet, når anklagemyndigheden forventer, at de sigtede i sagen vil tilstå. På den måde kan sagen fremmes til dom som en tilståelsessag.

Det er en hurtigere proces end ved en domsmandssag eller en nævningesag.

Tilståelsessagen bliver behandlet ved Retten i Lyngby den 8. marts 2018.

To piger på 15 og 16 år indlagt på intensiv i morges: Nu advarer politiet forældre til teenagere

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip