Skoleklasse på studietur: Gift lærerinde gav elev blowjob på fly

Sol Stoffregen

394 uger siden

|

02/12/2016
112
Den 37-årige lærerinde, Jill Meldrum-Jones, kan ikke forklare sin upassende opførsel over for den 15-årige elev. Foto: Politiet.
Den 37-årige lærerinde, Jill Meldrum-Jones, kan ikke forklare sin upassende opførsel over for den 15-årige elev. Foto: Politiet.
Lærerinden, der selv har to børn, havde knap så meget fokus på det faglige under en studietur.

Dagens topnyheder

37-årige britiske Jill Meldrum-Jones er havnet i gevaldige problemer, efter hun flere gange offentligt forgreb sig på en af sine teenageelever under en studietur med en skoleklasse fra byen Warwickshire nær Birmingham. 

Den gifte lærerinde, der er mor til to børn, gav en 15-årig elev blow- og handjobs i et fly og i en minibus - alle gangene var der andre elever til stede. Derudover opfordrede hun også eleven til at tilfredsstille hende seksuelt, når de var alene, skriver The Mirror. 

Sagen endte i retten, hvor det kom frem, at Jill og den mandlige elev blev upassende tætte under studieturen, som fandt sted i slutningen af sidste år. 

Efter udlandsrejsen sendte den lumre lærerinde frække beskeder til eleven, men der er ingen beviser for, at ‘parret’ skulle have været fysiske efter studieturen. 

Politiet hørte om Jill og eleven, da der begyndte at gå rygter på skolen tidligere på året. Da ordensmagten konfronterede den 37-årige lærerinde med anklagerne, erklærede hun sig skyldig i fem forhold om seksuel aktivitet med et barn, ligesom hun indrømmede to anklager om at tilskynde et barn til seksuel aktivitet. 

I mandags fik en grædende Jill Meldrum-Jones sin straf - en dom på to år og otte måneders fængsel. Med på vejen fik den ulykkelige kvinde følgende ord fra dommeren:

- Du må fuldstændig have mistet kontrollen over dine sanser og være blevet opslugt af begær for denne unge dreng, lød det fra dommer Philip Gregory, som tilføjede følgende:

- Det skulle have været en fantastisk oplevelse, men for en elev, offeret, blev det en oplevelse, der har plaget ham lige siden, på grund af de seriøse seksuelle handlinger, som du udsatte ham for. 

Jill Meldrum-Jones’ advokat forklarede, at lærerindens opførsel slet ikke stemte overens med hendes normale adfærd, og at hun ikke selv er i stand til at forklare sine perverse handlinger. ifølge advokaten begyndte lærerinden to måneder efter studieturen at lide af depression.  

Den dømtes egne børn, en 12-årig dreng og en 7-årig pige, gik også på skolen, da sexovergrebene fandt sted. Både Jills mand og børn har været igennem en hård periode, siden sagen begyndte at rulle.