Skræmmende tiltale mod forældre: "Jeg vil åbne din mund til ørerne"

Skrevet af Mathias Busekist

22/11/2020
Forældrene har udsat deres to børn for vold.

Dagens topnyheder

De to piger - 13 og fem år gamle - er blevet mishandlet af deres forældre, som ugentligt har slået de to piger i hjemmet i Vejle. 

Det skriver Ekstra Bladet. 

Det fremgår af anklagen mod forældrene, som mandag skal stilles for retten. 

De nægter sig begge skyldige. 

Seks år med vold

Den ældste af de to børn er blevet udsat for vold gennem seks år. 

Volden skulle være begyndt i 2014 og frem til februar i år, hvor hun er blevet slået flere gange ugentligt af forældrene, der gav hende en flad hånd i ansigtet eller ruskede i hende. 

Det fremgår af tiltalen. 

Truet på livet

Hun har også fået tæsk af faren, der gjorde brug af et bælte til at slå hende på hænderne, armene, kroppen og benene. Det siger anklageskriftet. 

Det fremgår ligeledes af anklageskriftet, at moren har truet datteren med en grøntsagskniv og sagt følgende. 

"Jeg vil åbne din mund til ørerne."

Hun er derfor blevet tiltalt for trusler på livet. 

De var fælles om det

Den yngste datter, blev ifølge tiltalen, ligeledes slået i ansiget med flad hånd. 

Det blev derfor besluttet 2. april i år at fjerne den fem-årig pige fra forældrene. Det var dog sværre end som så, da de skjulte hende frem til september. 

Det fremgår af anklagemyndigheden, at de mener, at forældrene var fælles om at afstraffe børnene. 

Forældrene er af udenlandsk herkomst, men det er kun moren, der kan blive udvist. Det bliver der taget forbehold for.