Forside 112 ‘Søren’ var sur på fotofælde – så greb han en...

‘Søren’ var sur på fotofælde – så greb han en lommelygte og tog sagen i egen hånd

Billede

En mand fra Vestsjælland er raget uklar med politiet, efter han valgte at advare bilister mod fotovogn.

Lige nu læser andre

En fotovogn er blevet omdrejningspunkt for et strid mellem politiet og en privat borger fra Vestsjælland, der i den grad har set sig sur på den skjulte fartkontrol nær hans hjem. Det skriver Dagbladet Ringsted.

Den anonyme mand, der går under navnet ‘Søren’, og hvis identitet er kendt af avisen, valgte nemlig at bruge halvanden time søndag aften på at stå i blæst og regn og lyse med en lommelygte af bilister på Holbækvej fra Pedersborg mod Sorø.

Alt sammen for at advare bilsiter om den fotovogn, der cirka 150 meter længere fremme stod klar til blitze fartsyndere. Nogen som ‘Søren’ finder dybt kritisabelt.

– Jeg advarede bilisterne, fordi jeg synes, det er åndssvagt, hvis de får taget deres kørekort på denne her strækning. Jeg forstår godt, man ikke må køre for stærkt, men det her er bare en af politiets pengemaskiner, forklarer ‘Søren’ til Dagbladet Ringsted.

Læs også

Den fortørnede mands handling er dog ulovlig. Det fastslår Erik Mather, der er leder af færdselspolitiet i Sydsjællands- og Lollandfalsters Politi og understreger, at man ved at advare bilister hindre politiets arbejde.

– Jeg har ikke hørt om noget lignende, og jeg har ikke hørt, om nogen, der er blevet dømt for sådan noget. Men ifølge straffelovens paragraf 119 stykke tre må man ikke lægge hindringer i vejen for politiets arbejde, og det mener jeg, der er tale om her, siger Erik Mather til Dagbladet Ringsted.

At der var tale om et lovbrud, anede ‘Søren’ dog ikke, da han søndag aften besluttede at tage sagen i egen hånd.

– Jeg kom bare forbi og så, at fartkontrollen holdt ved Røde Kors Hjemmet. Jeg har aldrig gjort sådan noget før. Jeg har hørt om bilister, der har fået fartbøder på Holbækvej eller klip i kørekortet for at køre bare lidt mere end de tilladte 40 km/t. Det synes jeg er uretfærdigt, og så syntes jeg, at jeg måtte gøre noget, fortæller Søren til avisen.

Han understreger, at han intet har imod fartbegrænsningen på 40 km/t på strækningen og glæder sig derfor over, at han både har fået folk til at sætte farten ned og undgå bøder og klip i kørekortet.

Han forklarer samtidig, at han undlod at advare nogle af de bilister, som kom kørende ‘meget hurtigt fra Pedersborg-siden’, da disse, ifølge ‘Søren’, fortjener en bøde. 

Den fortørnede vestsjællander mener dog, at man i stedet for fotovogne og bøder i højere grad bør benytte sig af chikaner for at få folk til at sætte farten ned – eksempelvis stærekasser.

’Søren’ fortæller afsluttende til Dagbladet Ringsted, at han efter at være blevet gjort opmærksom på sin ulovlige handling, ikke kan finde på at gøre det igen.

En beslutning der formentlig glæder Erik Mather, der på det kraftigste understreger, at der er tale om en strafbar handling, og at man fraråder alle at kaste sig ud i et lignende stund.

Læs også: Forbipasserende undrede sig over 28-årig mand og ung kvinde: Da de så, hvad der lå på jorden, slog de straks alarm

Læs også

Ads by MGDK