Stedmor afsløret af sin nye ægtemand: Opdagede 15-årig søn og kone midt i akten

Ninna Andreasen

388 uger siden

|

08/02/2017
112
Da drengen forklarede, hvad der foregik, traf faderen en voldsom beslutning.

Dagens topnyheder

En australsk kvinde er blevet idømt seks år og tre måneders fængsel for overgreb på sin dengang mindreårige stedsøn.

Sagen vækker opsigt internationalt, fordi det er over 30 år siden, at misbruget foregik. Det skriver Daily Mail.

Kvinden var på daværende tidspunkt midt i 20’erne. Hun havde giftet sig med drengens far. Overgrebene begyndte, da drengen var 13 år gammel, og stedmoderen beordrede ham til at udføre oralsex.

De næste to år fortsatte hun med at misbruge drengen seksuelt. Det stoppede først, da drengens far en sen aften opdagede parret midt i akten i 1988. På daværende tidspunkt var drengen 15 år gammel.

- Forførte du min kone? Eller forførte hun dig?, spurgte faderen drengen.

Derpå smed han sønnen ud af hjemmet og var fortsat loyal imod sin kone. I tre årtier fastholdt kvinden sin uskyld, selvom hun blev taget på fersk gerning af sin mand.

Men i 2013 anmeldte sønnen sagen til politiet. Det førte til anholdelse af kvinden, som nu er fundet skyldig i to anklager om incest. Hun blev frikendt for yderligere syv forhold.

Under sagen erklærede kvinden sig skyldig i to af anklagerne i håbet om at blive skånet for fængsel. Det ville dommeren dog ikke efterkomme.

Onsdag idømte dommeren hende seks år og tre måneders fængsel. Kvinden skal afsone mindst tre år og tre måneders fængsel, før hun eventuelt kan blive prøveløsladt. Hun vil også blive registreret som seksualforbryder resten af sit liv.

- Han var et barn, og du var den voksne. Du blev opdaget af drengens far i en kompromitterende situation med offeret, og du gav ham skylden for, hvad der skete, lød det fra dommeren Jane Campton.

Under retssagen fortalte sønnen – som nu er i 40’erne – at misbruget har plaget ham i mange år og blandt andet ført til problemer med narkotika.