Store spor i sagen om den forsvundne Anita - Men politiet tror ikke, at hun vil findes

Skrevet af Henrik R

03/05/2019
Der er kommet nye spor i sagen om den forsvunde mor, Anita Skibsted Bentzen. Politiet tror dog ikke, at den 62-årige kvinde ønsker at blive fundet.

Dagens topnyheder

Siden mandag har Anita Skibsted Bentzen været forsvundet, da hun pludselig forlod sit hjem i løbet af natten. Hendes børn har eftersøgt hende lige siden, og de kaldte omstændigheder underlige, da det slet ikke lignede deres mor at forsvinde på den måde.

Den 62-årige kvinde fra Bryrup var de første dage sporløst forsvundet, men siden da er der kommet nye oplysninger. Blandt andet mente en borger at have set den 62-årige Anita klokken 05:35 i Salten By, hvor hun skulle være iført en syrenfarvet jakke.

Det lykkedes dog ikke borgerne at opspore Anita, selvom de var ude med flere eftersøgningshold. Onsdag kom der dog nyt i sagen, da et tæppe blev fundet i en skov nordøst fra Bryrup klokken 20:48. Tæppet viste sig at tilhøre den 62-årige Anita.

Politiet tror ikke, at hun vil findes

Det tyder heldigvis ikke på, at der er sket noget kriminelt mod den 62-årige kvinder, og politiet er nu af den overbevisning, at de har at gøre med en kvinde, der faktisk ikke vil findes.

“Ud fra de informationer vi har, lader det til, at hun ikke vil findes,” fortalte Bent Riber Nielsen fra Lokalpolitiet Silkeborg til TV2 Østjylland.

Han fortalte ydermere, at det er meget begrænset, hvad politiet nu kan gøre. Da kvinden umiddelbart ikke selv vil findes, så er det svært for politiet, medmindre de får nye henvendelser.

En ny henvendelse fik de dog i morges, og derfor sendte politiet en patrulje af sted mod Rodelund syd for Silkeborg, hvor Anita muligvis er blevet set.

“I morges klokken lidt over seks fik vi en anmeldelse om, at hun muligvis gik rundt derude. Vi sendte straks en patrulje ud men fandt hende ikke,” lyder det fra Bent Riber til TV2 Østjylland.

Foto: Politiet

 Sådan ser hun ud

Anita Skibsted Bentzen er 62 år gammel. Hun er cirka 175 centimeter høj og normal af bygning. Hun har mellemlangt mørkeblond hår. Hun bruger briller, og meget tyder på, at hun er iført cowboybukser og en rødlig/lyselilla jakke.

Skulle du have informationer eller have set den 62-årige Anita, så bedes du kontakte politiet på 114.