Stribevis af kvinder overfaldet på populær sti: Nu tager 26-årige Stinne sagen i egen hånd for at få det stoppet

Skrevet af Morten Larsen

18/11/2016
Arkivfoto / polfoto.
Arkivfoto / polfoto.
Stinnes lillesøster fik hamret hovedet ned i asfalten af gerningsmanden, der endnu ikke er blevet fanget af Østjyllands Politi. Derfor har hun selv valgt at tage utraditionelle metoder i brug for at få fanget personen bag det voldsomme overfald.

Dagens topnyheder

I Aarhus er otte kvindelige cyklister i år blevet udsat for røveri på en af byens mest velbesøgte og populære stier.

Det drejer sig om Brabrandstien, der er en 15 kilometer lang og asfalteret sti om Brabrand Sø, og den naturstønne rute er ideel til både vandre- og cykelture.

Men flere ukendte overfaldsmænd benytter sig også af stien, når mørket har lagt sig over området ved søen.

De voldsomme overfald og røverier foregår typisk ved, at en mand på cykel passerer de kvindelige cyklister op - han truer dem til at udlevere taske og andre værdigenstande.

Østjyllands Politi forklarer til Aarhus Stiftstidende, at de har bedt ofrene om at kigge i ordensmagtens fotoarkiv over mulige gerningsmænd, men uden resultat.

Politiet oplyser, at der sandsynligvis er tale om flere forskellige mænd, der spreder skræk og rædsel på stien.

Nu har 26-årige Stinne Lageri Damborg skrevet et opslag på Facebook, hvor hun har søsat sin egen kampagne i forsøget på at stoppe overfaldene.

Det sker, efter at hendes lillesøster blev udsat for en voldsomt overfald på Brabrandstien.

På to dage har over 1.500 danskere delt den 26-årige kvindes beretning om overfaldet, der foregik sent tirsdag aften ved halv tolv-tiden.

- Han cyklede op ved siden af hende på sin mountainbike for at stjæle hendes taske, skriver Stinne Lageri Damborg og forklarer, at hendes lillesøster bad manden om at holde fingrene for sig selv.

- Pludselig bryder han ud i et raserianfald og råber: "Det skulle du fucking ikk' ha' sagt!" Han slår hende, og hamrer hendes hoved ned i asfalten, forklarer Stinne Lageri Damborg.

- Min søster er heldigvis pisse sej, og hun formår at beskytte sit hoved mod slagene og råber, at han skal stoppe med at slå. Til sidst stopper han, stjæler hendes taske og cykler væk.

Stinne Lageri Damborg forklarer, at hendes lillesøster slap med skrammer, hovedpine og et kæmpe chok, men at hun heldigvis er i god behold.

Den 26åroge storesøster føler et behov for at gøre noget for at forhindre flere overfald på Brabrandstien.

- Da min søster blev overfaldet, blev jeg hurtigt enige med mine søstre og forældre om, at vi simpelthen er nødt til at advare så mange som muligt mod at køre på stien om aftenen, siger hun til den aarhusianske avis.

Læs hele hendes opslag her: