Tragisk aften-ulykke: Dreng svært kvæstet

Skrevet af Henrik R

05/09/2020
Foto: Vidar Ruud/NTB/Ritzau Scanpix
Foto: Vidar Ruud/NTB/Ritzau Scanpix
To dreng sad på en vej efter mørkets frembrud, men pludselig kom en bil, der ikke havde opdaget dem.

Dagens topnyheder

En blot 17-årig dreng kom alvorligt til skade fredag aften, da han blev påkørt af en bil i mørket.

Vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jørn Bystrup fortæller, at den 17-årige dreng sammen med en kammerat havde siddet i kanten af landevejen efter mørkets frembrud, og der var derfor helt mørkt.

De to unge drenge sad der, da de skulle reparere den enes knaller. Den var gået i stå midt på den mørke vej, og drengene besluttede sig for at ordne den på stedet.

Ud af det blå kom en bil kørende, og han havde ikke mulighed for at bremse op, før han så dem. Bilisten der var en 53-årig mand fra Jelling påkørte derfor både de to unge drenge og knallerten.

Den 17-årige dreng blev ramt direkte af bilen, og han blev omgående fløjet til Odense Universitetshospital, hvor han ligger med svære kvæstelser. Den anden dreng blev heldigvis kun snittet af traileren, der var koblet på bilen, og han slap derfor med små skræmmer.

Politiet oplyser lørdag morgen, at den 17-årige drengs tilstand er stabil.