Tragisk ulykke: En person dræbt og to i kritisk tilstand

Skrevet af Henrik R

15/12/2020
En person har mandag mistet livet, mens to personer er i kritisk tilstand.

Dagens topnyheder

Sent mandag aften har en mandag mistet sit liv, mens to andre personer er blevet svært kvæstede. Det sker efter en tragisk trafikulykke i krydset ved Løgstørvej og Eldrupsigevej, der ligger tæt på Ertebølle i Nordjylland.

Til B.T oplyser politiets vagtchef Rene Kortegaard, at ulykken skete i et t-kryds, og at den dræbte var 62 år gammel, mens de to tilskadekomne er henholdsvis 62 og 44 år.

Grundet tilstanden hos de to kvæstede, blev de hurtigt muligt fragtet til hospitalet i Aalborg. Den ene blev fløjet med helikopter, mens den anden blev kørt med ambulancen.

På nuværende tidspunkt ved man ikke, hvad der præcist er gået galt forud for ulykken, men det står dog klart, at de to biler er stødt frontalt sammen.

“Det er for tidligt nøjagtigt at fastlægge, hvad der er sket, men der er tale om et frontalt sammenstød,” lyder det fra vagtchefen til Ekstra Bladet.

Ikke alle pårørende er blevet informeret om ulykken endnu.