Trist statistik: 19.000 gange er det allerede sket i år

Foto: Shutterstock.com

Årets første otte måneder har allerede ført til tusindvis af sager.

Man må ikke køre for stærkt.

Den regel har alle, der ejer et kørekort, fået fortalt, men det er absolut ikke alle, der husker det.

Læs også

Pensionist sprang sit eget hus i luften med en fluesmækker

Trods flere kampagner om at lette foden fra speederen på veje, der ligger tæt ved skoler, har årets første otte måneder allerede ført til 19.000 sager, hvor folk har kørt for stærkt. 

Det skriver Gjensidige Forsikring i en pressemeddelelse, og de nye tal er blevet udleveret af Nationalt Færdselscenter.

Tre politikredse skiller sig negativt ud

Det er især tre politikredse, hvor det ser sort ud.

Det er i politikredsene Midt- og Vestjylland, Fyn og Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, hvor der frem til 31. august i år allerede er registreret flere hastighedsovertrædelser end hele sidste år. 

De tre politikredse har tilsammen haft 8168 sager om hastighedsoverskridelser ved skoleveje i årets første otte måneder. Det er en stigning på knap 45 procent i forhold til året før, hvor det samlede tal for de tre kredse lå på 5659 sager. 

Skadedirektør i Gjensidige Forsikring, Henrik Sagild, kalder tallene nedslående. 

"Det er afgørende, at vi har tillid til trafiksikkerheden, når vi sender vores børn i skole. De er de mest uerfarne og sårbare i trafikken, og derfor bør det være helt naturligt, at bilister kører ordentligt i områder med skoler, men de her tal viser desværre, at det ikke altid er tilfældet," siger Henrik Sagild og opfordrer til, man tager en snak med sine børn om at passe på i trafikken. 

"Det kan være en god ide at gå og cykle ruten til og fra skole med børnene nogle gange og vise, hvor det er vigtigt at være ekstra varsom, så risikoen for at ende i farlige situationer kan blive minimeret mest muligt," siger Henrik Sagild.

Læs også

2 meter lang kvælerslange undsluppet i Danmark

 

 

 

 

Dagens Gossip