Ung mand død efter ulykke

Skrevet af Nicolai Busekist

28/06/2021
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
En ung mand er afgået ved døden efter en alvorlig færdselsulykke.

Dagens topnyheder

En alvorlig færdselsulykke på Gørnhøj Skivevej ved Hjortedalen, der ligger nordøst for byen Grønhøj, har desværre kostet en kun 22-årig mand livet mandag eftermiddag.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i et opslag på Twitter. 

Ifølge Ekstra Bladet har både en personbil og en varebil været involveret i den alvorlige ulykke. 

Foto: Presse-fotos.dk

Politiet oplyste mandag eftermiddag, at den unge fører af personbilen var i kritisk tilstand. Senere er det på Twitter blevet oplyst af Midt- og Vestjyllands Politi, at han er afgået ved døden.

Derudover oplyses det af Ole Vanghøj, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til Ekstra Bladet, at føreren af varebilen også er kommet til skade, og at han er blevet kørt på hospitalet. Der er dog ikke blevet oplyst, hvorvidt føreren af varebilen er kommet alvorligt til skade.

Foto: Presse-fotos.dk

De pårørende til den unge bilist, der er afgået ved døden efter færdselsulykken, er blevet underrettet, oplyser politiet ligeledes i deres oplag på Twitter.

"Det er en overhalingsulykke, hvor man kører frontalt sammen. Vi undersøger, hvilket af de to køretøjer der har været ude og overhale," fortæller Ole Vanghøj til Ekstra Bladet. 

På grund af den alvorlige ulykke, er der spærret i begge retninger, hvorfor politiet oplyser, at man skal søge alternative ruter.

"Vejen er i hvert fald spærret frem til klokken 19," lyder det også fra vagtchefen.