Forside 112 Ung mand dræbt i voldsom trafikulykke

Ung mand dræbt i voldsom trafikulykke

Billede

En mand mistede fredag livet i en alvorlig trafikulykke på Thyholm.

En mand i 30’erne har fredag mistet livet i en trafikulykke ved Lyngs på Thyholm i Vestjylland.

Det skete, da to biler af endnu ukendte årsager stødte frontalt sammen tæt ved afkørslen til Lyngs.

Det skriver TV Midtvest.

Den dræbte mand var fører af den ene af de implicerede biler. Føreren af den anden bil er ifølge politiet alvorligt kvæstet og fløjet til behandling i Aarhus. 

En tredje passager kom lettere til skade i ulykken. 

Hovedvejen var spærret i begge retninger efter ulykken, men ifølge TV Midtvest er der nu åbnet for trafikken igen.

De pårørende er blevet underrettet.

Ads by MGDK