Ung mand sigtet: Politiet opdagede hans bule på 18 cemtimeter

Skrevet af Henrik R

30/12/2020
Politiet opdagede, at en ung mand gemte på en stor bule under sit tøj. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at manden havde ulovlige kanonslag på sig.

Dagens topnyheder

Klokken 19.02 mandag aften fik politiet travlt, da de skulle jagte to unge mænd. De to mænd på henholdsvis 20 og 23 år, havde nemlig noget at skjule for politiet, og de tog derfor benene på nakken, da de så ordensmagten.

Det lykkedes politiet at få fingrene i de to unge mænd, og her opdagede de, at den ene af de to mænd gemte på en ret stor bule. Bulen var 18 centimeter for at være helt præcis, og den stak ud fra mandens jakke.

Det viste sig, at han skjulte på tre ulovlige kanonslag med en længde på 18 centimeter. De to mænd fra Svenninge krøb til korset og fortalte, at de havde flere ulovlige kanonslag hjemme på adressen.

Politiet fik derfor udleveret yderligere kanonslag, og de to unge mænd fik en sigtelse. De blev sigtet for at være i besiddelse af intet mindre end 22 ulovlige kanonslag. De blev beslaglagt af politiet med henblik på at blive destrueret.

De to unge mænd kan forvente at høre nærmere fra politiet, når der skal falde en afgørelse i sagen.