Vanrøgt af hvalpe i Nordsjælland forfærder dyreværnsfolk: Fandt 25 hunde under kummerlige forhold

Skrevet af Emil Ryttergaard

14/11/2016
Foto: Dyrenes Beskyttelse
Foto: Dyrenes Beskyttelse
En hundeopdrætter i Nordsjælland er anklaget i sagen.

Dagens topnyheder

Det var et chokerende syn, da Dyrenes Beskyttlse i samarbejde med Nordsjællands Politi kunne redde 25 Labradorhunde fra kummerlige forhold hos en hundeopdrætter i Nordsjælland, skriver TV2 Lorry.

- Vi er heldige, at alle har overlevet de første dage. Flere af dem var så underernærede, at vi frygtede for deres liv. Nogle af dem havde ikke klaret en uge til under de forhold. Vi kan ikke sige med sikkerhed endnu, om alle klarer den, men de har det efter de hårde omstændigheder rimeligt, skriver dyreværnschef Henrik Buchholdtz i en pressemeddelse.

I alt kunne Dyrenes Beskyttelse fjerne 25 hunde, heraf 10 hvalpe fra opdrætteren. 

På Dyrenes Beskyttelses hjemmeside kan man læse, at hundene var underernærede og har manglet vand, foder og stimulering, og mange af hundene er slet ikke vant til at komme udenfor.

Hundene er fragtet til Roskilde-internat, hvor de plejes nu.

Dyrepasser Mie Munck beskriver hundenes forhold som kummerlige: 

- Alle hundene står i meget små rum, hvor der er lort og tis alle vegne. De er ekstremt tynde, og de er syge de fleste af dem, siger hun.

Se selv videoen om de reddede hunde her: